Det virker til, at den ikke længere går for de landmænd, som har set en god forretning i at få tilkørt jord til deres marker under dække af jordforbedringer. Det har ellers været en populær finte, der i årevis har givet landmænd i kommunen millioner af kroner, men det ser nu ud til at være slut.
Udvalget for Klima, Teknik og Miljø har på sit seneste møde i går, tirsdag, valgt at følge administrationens anbefaling om at sige nej til en ansøgning om jordforbedring og i stedet kategorisere det som et jorddeponi. Det betyder, at projektet nu skal miljøgodkendes, og det gør processen noget mere besværlig at få gennemført.
Ansøgere er Niels-Chr. Møllegaard, Hans Kristian Møllegaard og Thomas Møllegaard, som via deres fælles virksomhed, Ludshøj I/S, havde fået udført en rapport, som retfærdiggør et behov for at få tilkørt 73.000 kubikmeter jord til deres mark på matrikel nr. 1a ved Ludshøj By, Blistrup.
Projektet er i rapporten vurderet til at vare to år og indbefatter 4000 jordtransporter med lastvogne.
Selve jorden skal komme fra anlægsprojekter i Nordsjælland, skriver Agrovi, som har lavet rapporten. Agrovi påpeger dertil, at der udelukkende vil blive kørt med jord af klasse 0, som betegnes som “ren”.
Drikkevandsområde
Kommunens administrationen oplyser til udvalget, at marken er placeret i et såkaldt OSD-område, som er et område med særlige drikkevandsinteresser, og at marken indgår i indvindingsopland til grundvandsboringer nord for Blistrup. Området er desuden i kommuneplanen udpeget som ‘værdifuldt landbrugsområde’.
Administrationen påpegede desuden, at der ikke var godtgjort et ægte behov for jordfordring; at det skulle være nødvendigt med den megen jord for at kunne drive landbrug på matriklen.
Agrovi oplyser omvendt, at der på dele af arealet har været enkelte år, hvor der slet ikke er blevet dyrket grundet våd jord.
“Formålet med jordpåfyldningen er at opnå en driftsmæssig forbedring på de dele af landbrugsarealet, der i dag har et dårligt eller udeblivende udbytte grundet højtstående vand”, skriver Agrovi i sin rapport til kommunen.
Har set på luftfotos
Kommunen har dog fundet luppen frem og har set på luftfotos fra 2002 til 2024, som viser, at marken “generelt er dyrkbart med synlige kørespor også der, hvor der ønskes jordudlæg”, som administrationen formulerer det i sit oplæg til teknikudvalget.
“Mørke arealer indikerer, at der tilbagevendende er fugtigt i de laveste dele af området, men der ses ikke markant blankt vand på markerne”, konkluderer kommunen, som også har været på markbesøg for ved egne øjne at besigtige marken.
“Vi konstaterede, at der ikke p.t. stod vand, at der i år har været høstet og sået på ny, og at kørespor også går igennem de lavere steder”, lyder konklusionen.
Vi har taget kontakt til landmanden for at høre til, hvad der fremadrettet skal ske med projektet, og om det stadig forventes at blive gennemført, dog som jorddeponi fremfor jordforbedring.
Såfremt ansøger ønsker at fortsætte projektet, skal projektet, grundet behovet for en landzonetilladelse, ud i en 14 dages naboorientering.
Kommer der væsentlige indsigelser, vil sagen igen blive forelagt udvalget, som så skal træffe endelig beslutning. Var projektet blevet godkendt som ansøgt, altså uden behov for en landzonetilladelsen, ville der ikke have været behov for nabohøring.
