107 km/t i 50-zone: Politiet tog bil og kørekort fra vanvidsbilist

En 35-årig vanvidsbilist fik bilen beslaglagt efter hastighedsoverskridelse på 114% ved Halsted.

Mandag formiddag klokken 10.59 blæste en bilist forbi en af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol, som stod på Maribovej ved Halsted.

Her er der hastighedsbegrænsning på 50 km/t, men det var der rigtig mange, der så stort på mandag formiddag.

En 35-årig mand fra Møldrup blev dog dagens højdespringer da han blev målt til at køre 107 km/t, og kvalificerede sig hermed til betegnelsen vanvidsbilist.

Blot 18 minutter efter ATK-vognen havde blitzet vanvidsbilisten, fik en patrulje kontakt til bilen og bragt den til standsning i Tårs Færgehavn.

Klokken 11.17 blev den 35-årige vanvidsbilist sigtet for hastighedsoverskridelsen.

Hans førerret blev inddraget på stedet, og den bil, han kørte i, blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 107 km/t i 50-zone: Politiet tog bil og kørekort fra vanvidsbilist

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?