HELSINGE: Der gik kun to uger, hvoraf den første var skarpt overvåget af politiet, før en bilist påkørte en skoleelev i fodgængerfeltet på Vestergade
Mandag morgen kl. 08.00 blev en 15-årig pige fra Skærød påkørt af en bil i fodgængerfeltet på Vestergade, lige ved Idrætsvej.
Pigen befandt sig i selve fodgængerfeltet, da hun blev ramt af en grøn 4-hjulstrækker og pigen røg op over frontklappen ved uheldet. Heldigvis skete der ikke den store skade, men pigen havde ondt i hoften lige efter uheldet.
Bilisten kørte pigen hjem til sin bopæl i Skærød, og havde her kontakt med pigens pørørende som bla. fik kontakt oplysninger til bilisten.
Forklaringerne om hvad der egentligt skete er dog forskellige, den 15-årige pige forklarer at hun var ved at trække sin cykel henover fodgængerfeltet, da hun blev ramt af bilen. Omvendt forklarer bilisten at pigen kørte samme vej som bilen, altså ind mod Helsinge Bymidte, og ved fodgængerfeltet pludselig drejede til venstre uden at give tegn eller kigge sig for.
Uanset hvem der har ret, så fik bilisten heldigvis bremset op, så der ikke skete nogen større skade ved uheldet.
Politiet modtog sent mandag eftermiddag en anmeldelse af uheldet, det skete først kl. 17.15, og der er ikke gjort det store ud af sagen udover at den er opført på døgnrapporten, men der bliver ikke gjort mere ud af sagen fra Politiets side i denne omgang på trods af at uheldet skete på en skolevej.
Nordstjerneskolens Afdeligsleder Karin Magnussen har tidligere oplyst til Politirapporten.nu, at skolen ikke må have en skolepatrulje på stedet, idet fodgængerfeltet ligger for langt væk fra skolen.