19-årig kvinde dømt for uagtsomt manddrab

En 19-årig kvinde blev onsdag ved Retten i Sønderborg kendt skyldig i uagtsomt manddrab.  Kvinde kørte ind i mand på kørebanen og kørte derefter fra stedet. Det er hun nu dømt for.

Kort før midnat den 1. december sidste år kørte kvinden på en gade i Haderslev uden de påbudte lygter tændt på bilen.

På kørebanen lå en 51-årig mand, som kvinden overså og derfor kørte over. Han pådrog sig flere skader ved påkørslen og døde efterfølgende af sine kvæstelser.

Kvinden var ligeledes tiltalt for at være flygtet fra færdselsuheldet uden at yde hjælp til manden, der var kommet til skade.
I forbindelse med sagen efterlyste politiet den person, der havde ført bilen. Kvinden henvendte sig til politiet via sine forældre 3 dage efter.

”Det er en tragisk sag, der nu er faldet dom i. Der var tale om en ubevidst handling, da kvinden førte bilen og ramte manden. Det fik fatale følger. Det er tragisk for de pårørende til den afdøde og for kvinden selv, siger anklager Cecilie Søgaard Rasmussen, Anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 19-årige kvinde blev kendt skyldig i begge forhold i anklageskriftet. Retten idømte hende 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste, og derudover er kvinden frakendt førerretten i 1 år.

Kvinden udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 19-årig kvinde dømt for uagtsomt manddrab

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?