21-årig mand anholdt kort efter røveri: Truede ofret med en machete

En 21-årig mand fra Slagelse fremstilles i løbet af tirsdagen i grundlovsforhør i retten.

Han blev anholdt mandag klokken 20.25 og er sigtet for et røveri, der skete mandag aften på Sdr. Stationsvej i Slagelse.

Her røvede den 21-årige et kontantbeløb fra en 25-årig mand, tilsyneladende efter en handel med medicin.

Den 21-årige truede med en machete, og efter røveriet kørte den 21-årige afsted i en taxa.

Vidneudsagn ledte politiet i retning af den 21-årige, som blev anholdt på sin bopæl.

Her fandt politiet 107,3 gram hash og skunk, flere mobiltelefoner, piller, svampe og et større, kontant beløb.

Den 21-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 21-årig mand anholdt kort efter røveri: Truede ofret med en machete

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?