22-årig dømt for trafikdrab

ØLSTYKKE: En 50-årig kvinde blev dræbt på stedet, da en 22-årig kvindelig bilist i sommers kørte galt på Sperrestrupvej. Bilisten kørte 107 km/t da ulykken skete, og dræbte den sagesløse fodgænger. Dødsbilisten er nu idømt bøde og kørselsforbud.

Den 50-årige kvinde blev dræbt på stedet, hendes drabsmand er sluppet med 4000 kroner i bøde og et kørselsforbud.

Tirsdag stod den 22-årige kvinde så til regnskab i retten, og her endte det med at den 22-årige kvinde blev dømt for uagtsomt manddrab og tillige for flere overtrædelser af færdselsloven.

Overtrædelserne af Færdselsloven bestod i at den 22-årige havde kørt for stærkt, 107 km/t hvor max. 80 km/t var tilladt,  og bilens ene dæk var anderledes end de øvrige tre hvilket også var en medvirkende årsag til dødsulykken.

Den 22-årige kvinde forklarede i retten hvordan hun, samt en ven og en veninde der var passagerer i bilen,  havde været på McDonalds i Frederikssund, og var på vej hjem i sin mors lånte bil da ulykken skete.

– Jeg glider i noget grus på Sperrestrupvej i svinget, og det er der, det går galt. Jeg glider videre i rabatten, og da jeg prøver at rette op og undvige rammer jeg den ældre dame, og vi ender ude på marken, sagde den 22-årige under retsmødet ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Den 50-årige kvinde gik i den korrekte side af vejen, i venstre side og mod trafikken, da hun blev påkørt bagfra af den løbske bil og dræbt tæt på hendes hjem på Sperrestrupvej.

Ud fra de tekniske spor på ulykkesstedet, som politiets teknikere minutiøst undersøgte på drabsnatten, kunne en indkaldt bilinspektør 100% sikkert fastslå at den 22-årige havde kørt med mindst 107 kilometer i timen, da ulykken skete.

Medvirkende til ulykken var også det at bilen havde tre sommerdæk på forhjul og venstre baghjul, mens der sad et smalt vinterdæk på højre baghjul, og bilinspektøren forklarede i retten at netop det smalle dæk har betydning, når man laver en drejning mod venstre, så vægten af bilen flyttes over på højre baghjul.

– Så vil bilen tage en større drejning, end man forventer, så den bliver overstyret, forklarede bilinspektøren, ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Den 22-årige kvinde blev dømt for uagtsomt manddrab, og dommen blev på 20 dagbøder af 200 kroner, i alt 4000 kroner, samt et kørselsforbud.

Den 22-årige kvinde havde kun haft kørekort i 1½ år da hun dræbte den 50-årige fodgænger, og kørselsforbuddet betyder at hun skal modtage en række køretimer og op til en fornyet køreprøve før hun igen må køre bil.

Den 22-årige kvinde har valgt at modtage dommen.

 Se artiklen fra ulykkesnatten HER

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 22-årig dømt for trafikdrab

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?