Nordsjællands Politi blev alarmeret mandag aften kl. 23.28 om fund af en livløs mand på en p-plads i Birkerød.
På stedet viste det sig at den livløse mand var stukket flere gange med en kniv, og havde ligget på stedet i en rum tid før han blev fundet.
Den livløse mand blev erklæret død på findestedet, og gerningsstedet på p-pladsen ved Søndervangshallen i Birkerød, blev afspærret mens politiets teknikere arbejdede på stedet.
Den 23-årige mand, som er dansk statsborger og kendt af politiet, viste sig at være blevet dræbt af flere knivstik og derfor efterlyser Nordsjællands Politi nu vidner i sagen som har befundet sig omkring drabsstedet mellem mandag aften kl. 22.00 og frem til alarmopkaldet til 1-1-2 kl.23.28.
De pårørende er underrettet om dødsfaldet.