25-årig mand idømt tidsubestemt anbringelse for voldtægt

RETTEN: En 25-årig mand er blevet idømt anbringelse på ubestemt tid for voldtægt i Hvidovre, ofret var mandens egen kæreste.

Den 25-årige mand var tiltalt for at have voldtaget sin kæreste og udsat hende for en række andre overgreb i slutningen af marts 2022 i Hvidovre.

Det var naboerne, der alarmerede politiet, fordi de hørte støj og råb om hjælp fra lejligheden, hvor parret befandt sig.

”Der er grund til at rose naboerne i denne sag. Overgrebet blev stoppet og gerningsmanden blev anholdt, hvilket i høj grad skyldes naboernes hurtige reaktion”, siger sagens anklager, Maiken Ahrenkiel.

Manden var også tiltalt for ved en tidligere lejlighed, at have udsat kvinden for vold. Manden blev fundet skyldig i både voldtægt og vold.

Den 25-årige mand er vurderet psykisk syg og blev idømt anbringelse på lukket psykiatrisk afdeling, sanktionen er uden nogen længste tid. Det betyder således at manden skal erklæres rask og at sagen skal forelægges en dommer, før han kan komme på fri fod.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 25-årig mand idømt tidsubestemt anbringelse for voldtægt

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?