Torsdag formiddag blev politiet kaldt til en adresse i Faxe Ladeplads, hvor der havde været noget uro.
En 29-årig kvinde forklarede, at hun var blevet overfaldet af sin ekskæreste, som havde taget kvælertag på hende, slået hende i hovedet og truet hende.
Den 29-årige blev efterfølgende undersøgt for sine knubs på skadestuen.
Politiet traf en 28-årig mand uden for adressen, og han blev anholdt klokken 10.26 og sigtet for vold og for trusler, og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 15.46.