FREDERIKSSUND: Søndag morgen klappede håndjernene på en 28-årig mand, trods hans ivrige flugtforsøg fra ordensmagten.
Det var en rutinemæssig standsning af den 28-årige mands bil, kl. 05.17 søndag morgen, som blev en hel del mere dramatisk end forventet.
Betjentene tændte de blå blink på patruljevognen, og det fik den 28-årige til at trykke speederen i bund, og under flugten drønede han bla. overfor rødt lys.
Trods hans vilde flugtforsøg, så kunne han ikke undslippe patruljevognen og måtte tilsidst opgive.
Den 28-årige mand viste sig at være påvirket af både spiritus og narkotika, hvilket førte ham en tur forbi hospitalet for at få udtaget en blodprøve.
Udover sin kørsel i påvirket tilstand, er han også sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og for ikke at følge politiets anvisninger.