En 36-årig mand fra Litauen blev onsdag fremstillet i Retten i Roskilde som sigtet for spirituskørsel i en litauisk personbil på Holbækmotorvejen tidligt lørdag morgen.
Analysen af den udtagne blodprøve viste en promille på 2,82, hvilket retten takserede til en straf på 30 dages fængsel, en bøde på 7.000 kr. for manglende førerret, frakendelse af kørekortet samt efterfølgende udvisning af Danmark.
Den dømte forblev frihedsberøvet efter dommen, så han kunne begynde afsoningen af den idømte frihedsstraf.