40-årig mand kørte uden kørekort: Kvindelig bilejer mistede bilen

Tirsdag eftermiddag klokken 17.34 fik politiet en anmeldelse om, at flere personer havde en højlydt diskussion i en bil, der holdt på Vordingborgvej i Rønnede, og en politipatrulje blev sendt til stedet.

Politiet fandt frem til bilen, hvor der sad en 40-årig mand fra Faxe ved rattet, men der var nu nogenlunde ro på stedet.

Imidlertid var den 40-årige frakendt kørekortet, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, men da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.

Ejeren af bilen var en 45-årig kvinde fra Faxe Ladeplads, og hun blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?