Politiet modtog onsdag to anmeldelser om, at der var blevet stjålet kobber fra kapellet på Nakskov kirkegård.
Der er stjålet nedløbsrør og tagplader af kobber fra et større areal.
På baggrund af vidneudsagn fandt politiet torsdag frem til en 40-årig mand fra Nakskov, som blev sigtet for tyveriet fra Nakskov kirkegård.
Under afhøringen af den 40-årige nægtede han at have stjålet kobberet, men han er fortsat sigtet i sagen.