41-årig myrdet i sit nattøj

VIRUM: Fredag formiddag, kort før kl. 10.00, blev en kvinde fundet død i en villahave på Frederiksdalsvej.  Kvinden er blevet myrdet, idet hun er ramt af flere knivstik. Hun blev fundet liggende i sit nattøj.

 

Politiets teknikere arbejder fortsat på stedet, fredag aften, hvor Beredskabsstyrelsen’s Støttepunkt i Fredensborg har opsat lys og telt omkring liget i baghaven. (Foto: Allan Andersen)

Kvinden er formentlig dræbt med adskillige knivstik, men politiet har endnu ikke frigivet mange oplysninger omkring selve mordet.

– Men vi formoder, at der er tale om et drab. Vi er på stedet og i gang med de kriminaltekniske undersøgelser, sagde vicepolitiinspektør Henning Svendsen, Nordsjællands politi, først på eftermiddagen til Ekstra Bladet.

Politiet formoder at liget er identisk med den 41-årige kvinde som bor i villaen, Frederiksdalsvej 174, og hvor hun blev fundet i haven, Kvinden er samboende med en mand og har angiveligt to børn.

Det er politiet, der har valgt at offentliggøre adressen på gerningsstedet af hensyn til efterforskningen, men politiet har endnu ikke oplyst identiteten på den dræbte kvinde.

Kvinden blev kl. 09.57, fredag formiddag, fundet liggende i haven af en nabo.

Kvindens arbejdsplads var bekymret over, at hun ikke var mødt på arbejde i morges, og havde kontaktet den 41-årige kvindes mand, som så kontaktede naboen der kort efter fandt liget af kvinden liggende i haven.

Den 41-årige kvindes mand er væk på forretningsrejse, og derfor blev det en nabo som gjorde det grufulde fund af den myrdede kvinde.

En stor politistyrke har knoklet hele dagen, og undersøgt hele kvarteret med hunde, formentlig i jagten på drabsvåbnet. (Foto: Allan Andersen)

 

Dræbt med adskillige knivstik
Naboen fandt kvinden liggende i haven, og slog omgående alarm til 112 som sendte både politi og ambulance frem til stedet.

Desværre var alt forgæves, idet en akutlæge erklærede den 41-årige kvinde for død på stedet.

– Ved besigtigelse af liget ser det ud til, at hun er dræbt med flere knivstik, siger Henning Svendsen til Ekstra Bladet

Politiet har på nuværende tidspunkt ingen ide om hvorvidt der er tale om drab under feks. hjemmerøveri, indbrud eller om nogen direkte har villet dræbe den 41-årige kvinde.

Dræbt i løbet af natten
Både ofret, den 41-årige kvinde, og hendes samlever har børn fra tidligere forhold, der bor hos deres andre forældre, undtaget ofrets 16-årige datter, der er på efterskole.

Den dræbte 41-årige kvinde var således alene hjemme, efter en veninde forlod huset omkring kl. 21.00

Politiet formoder at den dræbte kvinde var på vej i seng, da hun blev overfaldet af sin morder.

– Hun har flere knivstik på overkroppen, og hun var formentlig på vej i seng, for hun var iklædt nattøj, siger Henning Svendsen til BT.dk, og tilføjer, at politiet endnu ikke har fundet gerningsvåbnet.

Kendte måske sin drabsmand
Der er ikke fundet nogen tegn på indbrud i huset, så der er ikke noget der umiddelbart tyder på et rovmord.

Politiet kan ikke udelukke muligheden for at den 41-årige kvinde kendte sin morder, og måske selv har lukket vedkommende ind.

Kort før kl. 17 blev mandskabet fra Beredskabsstyrelsen’s Støttepunkt i Fredensborg bedt om at opsætte et telt omkring liget af den dræbte kvinde, inde i haven.

Godt 1½ time senere kunne mandskabet endelig bære den dræbte kvinde væk fra adressen, og Falck’s rustvogn forlod stedet kort efter kl. 18.30 for at køre liget af den 41-årige kvinde til Retsmedicinsk Institut.

Nordsjællands politi opfordrer vidner, der torsdag aften eller nat har set mistænkelige forhold på Frederiksdalsvej 174, og området omkring adressen, til straks at ringe til politiet på 114.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 41-årig myrdet i sit nattøj

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?