Midt- og Vestjyllands Politi fremstillede torsdag en 42-årig mand fra Holstebro i grundlovsforhør, sigtet for manddrab på en 51-årig kvinde.
En 51-årig kvinde blev om formiddagen onsdag den 25. oktober fundet død i sit hjem i Holstebro.
En 42-årig mand, der har en relation til kvinden, blev i forbindelse med efterforskningen anholdt.
“Vi har efterforsket sagen intensivt, og den anholdte mand er sigtet for manddrab. Efterforskningen går videre, og vi har ikke yderligere kommentarer om sagen på nuværende tidspunkt”, siger leder af efterforskningen politikommissær Theis Thylstrup fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Torsdag blev den 42-årige mand fremstillet i et grundlovsforhør klokken 11 ved byretten i Holstebro, her blev han varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger