Artikel

426 våben indleveret hos Syd-og Sønderjyllands Politi

Foreløbig har Syd- og Sønderjyllands Politi modtaget 426 ulovlige våben i frit lejde-aktion her i november.

Siden fredag den 1. november har borgerne i Syd- og Sønderjylland haft mulighed for at aflevere deres ulovlige våben til politiet uden at risikere straf. Blandt de indleverede ulovlige våben er blandt andet en ældre tysk pistol.

”Våbnet er en gammel tysk Luger-pistol fra anden verdenskrig. Vi tager mod alle typer våben og har eksempelvis også modtaget en lang kniv med ornamenter –  formentlig en souvenir fra en rejse,” fortæller vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

I hele november kan borgerne anonymt indlevere ulovlige våben til politiet, uden at det medfører sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse – en såkaldt frit lejde-aktion. Indtil videre har politiet modtaget 681 effekter, fordelt på 362 skydevåben, 64 blankvåben og 255 effekter i kategorien ”Andet”, hvor hovedparten er ammunition.

”Vi er glade for, at borgerne har taget godt mod tilbuddet og afleveret våben til os. Vores mål er at få så mange ulovlige våben som muligt væk fra gaden for at øge alles sikkerhed. Vi håber, at mange flere vil benytte sig af den sjældne mulighed, som frit lejde-aktionen tilbyder. Vi er i hvert fald klar til at tage mod mange flere våben,” siger Søren Vraa Larsen.

Vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen med en stor kniv og en pistol fra anden verdenskrig. (Foto: Politi.dk)

Syd- og Sønderjyllands Politi tager mod våben på de tre politistationer i Sønderborg, Haderslev og Esbjerg i den almindelige åbningstid. Våbnene må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke stilles uden for politistationerne, men skal afleveres i borgerekspeditionen. Dette kan gøres helt anonymt.

Hvis man er i besiddelse af særligt farlige genstande – fx granater og eksplosiver– skal de ikke transporteres til politiet, da det er for risikabelt. Borgerne skal kontakte politiet på telefon 1-1-4, som sørger for afhentning. Afleveringen sker fortsat anonymt og straffrit.

Fakta

Indleverede våben d.d. hos Syd- og Sønderjyllands Politi:

362 skydevåben

64 blankvåben

255 andet, især ammunition

I alt 681 effekter

Her kan du aflevere våben
Frit lejde aktionen varer fra 1. november 2024 til 30. november 2024. I denne periode kan du frit – og uden risiko for straf – aflevere våben til Syd- og Sønderjyllands Politi inden for den almindelige åbningstid på adresserne:

Esbjerg Hovedpolitistation

Kirkegade 76

6700 Esbjerg

 

Haderslev Politistation

Gammelting 3

6100 Haderslev

 

Sønderborg Politistation

Ringridervej 37

6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag-onsdag klokken 10-15

Torsdag 10-17

Fredag 10-13

Lørdag og søndag: Lukket

Lørdag den 30. november: 10-15

Hvilke våben er omfattet af frit lejde?

Alle våben er omfattet. Det vil sige knive, økser, sværd, skydevåben, slagvåben, blankvåben, ammunition, eksplosiver etc.

Sådan transporterer du våben
Under frit lejde aktionen er det tilladt at transportere våben til aflevering ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Sørg for at transporten foregår forsvarligt og med våbnene skjult i tasker, kasser og lignende. Hvis du er i tvivl, så ring for vejledning på 1-1-4.

Er du usikker på om våbenet er ladt
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit skydevåben er ladt med ammunition, skal du – hvis du er våbenkyndig – aflade våbnet.

Hvis du ikke er våbenkyndig, og er i tvivl, så lad våbnet stå og ring i stedet til Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4 – så aftaler vi nærmere.

Er det ikke muligt for dig at komme til Syd- og Sønderjyllands Politi: Ring til os på 1-1-4 – så kan vi aftale nærmere

Aflever KUN ved personlig betjening
Når du er fremme ved Syd- og Sønderjyllands Politi skal du aflevere våbnene til den medarbejder, der passer afleveringsstedet.

Du må altså IKKE blot placere våbnet på trappestenen eller foran en politistation.

Hvis våben efterlades uden opsyn, kan de potentielt udgøre en fare for andre.

"Nyheder fra alle landets politikredse - hver dag"

(Foto: Midt- og Vestsjællands Politi)

Artikel

21-årig dømt for at svindle stribevis af ældre

21. november 2024

Straffen blev et års ubetinget fængsel til 21-årig der systematisk

SMÆK RØRET PÅ - Hop ikke på limpinden.

Artikel

Hjælp ældre familiemedlemmer: Bedrageri mod tre ældre kvinder

21. november 2024

Tirsdag eftermiddag var der flere episoder af kontantbedrageri i Astrup

Retten i Aarhus gulvtppe logoFoto stjyllands Politijpg

Artikel

Satte skarpladt pistol for 27-årig kvindes pande: 21-årig mand idømt seks års fængsel

21. november 2024

En 21-årig mand er onsdag ved Retten i Aarhus blevet

Læs mere »

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Artikel

Bilist måtte bremse hårdt og undvige modkørende bil

21. november 2024

Bornholms Politi fik onsdag eftermiddag kl. 16.24 en anmeldelse fra

Læs mere »

Kriminalmagasinet Politirapporten – Danmarks største 112-nyhedsside

Kriminalmagasinet Politirapporten er din primære kilde til breaking news inden for politi og kriminalitet i Danmark. Med opdateringer døgnet rundt leverer vi de nyeste døgnrapporter fra politiet samt dybdegående artikler om alt fra skyderier, ulykker og mord til advarsler og sikkerhed. Hold dig opdateret med aktuelle hændelser og politiets indsatser i hele landet, direkte fra vores 112-nyhedsside.

Sponsorerede artikler

online-underholdning

Sponsoreret

De bedste steder at finde online underholdning

af-med-gamle-ar

Sponsoreret

Hvordan kommer jeg af med gamle ar?

Bryllups-billede

Sponsoreret

Skal dig og din partner giftes?

Fodbold-oddset

Sponsoreret

Hvordan oddser man på fodbold?

fordele-ved-cbd-olie

Sponsoreret

Hvilke fordele kan man opnå ved at bruge CBD olie?

dit-hjem-makeover

Sponsoreret

Giv dit hjem et nyt liv med en bolig-makeover

online-gambling

Sponsoreret

3 ting du kan foretage dig, når du keder dig i dit sommerhus

Opret-dit-eget-aps

Sponsoreret

Opret dit eget ApS

casino-artikel

Sponsoreret

Sådan kan du spille på udenlandske online casinoer

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?