5½ års fængsel: 26-årig mand dømt for ildspåsættelse

Retten i Sønderborg idømte 26-årig mand fængsel i fem år og seks måneders for en lang række forhold.

Retten i Sønderborg  idømte onsdag en 26-årig mand fem år og seks måneders fængsel. Den dømte blev kendt skyldig i tre tilfælde af ildspåsættelse, ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder, besiddelse af euforiserende stoffer under særligt skærpende omstændigheder, tyveri, hæleri, indbrudstyveri samt overtrædelse af knivloven.

De tre tilfælde af ildspåsættelse fandt sted i Ribe og Gram. Første tilfælde fandt sted den 11. maj 2019 på et shelterområde ved Gram, hvor to sheltere nedbrændte. Andet tilfælde fandt sted på en nedlagt skole i Obbekær ved Ribe den 3. januar 2022, hvor der blev sat ild i et rum over gymnastiksalen. Der skete skader for mindst to millioner kroner. Den 5. januar 2022 blev der sat ild på en lade i Enderupskov ved Gram, hvor skaderne løb op i mere end 1,4 millioner kroner.

Udover ildspåsættelserne blev den 26-åige blandt andet dømt for at have stjålet en salonriffel, begået indbrud i Skærbæk Gocartcenter i december 2021, for at have været i besiddelse af kokain og for at have transporteret og affyret et oversavet jagtgevær. Den dømte blev varetægtsfængslet efter dom.

Den 26-årige ankede sagen efter domsafsigelsen.

Der blev rejst tiltale i sagen ved nævningeanklageskrift af 3. januar 2023. Den nu dømte fravalgte behandling af sagen ved medvirken af nævninge.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 5½ års fængsel: 26-årig mand dømt for ildspåsættelse

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?