En 69-årig mand fra Ølsted blev onsdag sigtet for vold mod en 18-årig mandlig bilist fra Ølsted.
Den 18-årige bilist kom kl. 12.24 kørende ad Store Havelsevej, hvor en mand var kommet ud, havde åbnet bildøren og forsøgt at tage bilnøglen.
Manden var ifølge Nordsjællands Politi sur over, at den unge bilist – ifølge hans mening – havde kørt for stærkt på strækningen.
Herefter havde manden slået bilisten i ansigtet med en knytnæve.
En beredskabspatrulje blev sendt til stedet, og fik kampen fløjtet af.
Den voldelige 69-årige mand blev sigtet for vold.