77-årig spritbilist endte i grøften

En 77-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 10.03 anholdt og sigtet for spirituskørsel, efter at politiet via 112 havde fået en anmeldelse om, at hans bil var kørt i grøften i krydset mellem Hybenvej og Fuglsøvej i Ebeltoft.

Vidner på stedet fortalte, at den 77-årige var kommet kørende på Fuglsøvej i sydvestgående retning, og her flere gange slingrede over i den modsatte vognbane til fare for bilisterne, der kom i den anden retning.

Ved krydset med Hybenvej kørte han pludselig på tværs af vejen og ned i den modsatte grøft.

En patrulje ankom kort efter til stedet og kunne konstatere, at den 77-årige mand var synligt påvirket af alkohol.

Manden blev anholdt, taget med til udtagelse af blodprøve og hans bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 77-årig spritbilist endte i grøften

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?