82-årig bilist påkørte cyklist frontalt

En 82-årig kvindelig bilist fra Helsinge var søndag skyld i et trafikuheld, hvor en cyklist blev lettere kvæstet.

Den 82-årige kvinde fra Helsinge blev, ifølge døgnrapporten for Nordsjællands Politi, søndag formiddag kl. 09.12 sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Bilisten foretog et venstresving på Kongevejen i Lyngby uden at se sig ordentligt for, idet hun kørte ind foran en modkørende 46-årig cyklist fra Charlottenlund.

Den kvindelige bilist påkørte cyklisten frontalt, så den 46-årige cyklist blev kastet om på vejbanen.

En politipatrulje og en ambulance blev sendt afsted til uheldsstedet, og her besluttede ambulanceredderne at køre cyklisten til kontrol på hospitalet.

Efter kontrol på sygehuset er det oplyst at der ikke var nogen personskade, det betyder i politi-sprog at cyklisten ikke havde brækket noget eller pådraget sig nogen større behandlingskrævende skader.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?