89-årig kvinde franarret bankkort: Falsk bankmand snuppet ved hæveautomat

En 89-årig kvinde fra Hørsholm anmeldte torsdag aften kl. 18.40, at hun havde fået et opkald fra banken, der fortalte, at der var problemer med hendes kort.

Mens den 89-årige kvinde snakkede med banken, kom en mand, og bankede på hendes dør.

Ham havde kvinden afleveret sine betalingskort til, hvorefter manden straks forlod adressen.

Den 89-årige ringede heldigvis straks til politiet, og i forbindelse med kvindens anmeldelse blev patruljer i området sendt afsted mod hæve-automater i området.

Den indsats gav pote.

En patrulje var lige ved Hørsholm Midtpunkt, og rykkede omgående ind i centret hvor de lokaliserede hæveautomaten i rette øjeblik.

Patruljen pågreb en 24-årig mand ved hæveautomaten med et større kontant beløb i hænderne – og kvindens kreditkort.

24-årig varetægtsfængslet
Efter et grundlovsforhør er den 24-årige mand blevet varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for bedrageri og databedrageri.

Ved grundlovsforhøret i Retten i Helsingør har den 24-årige mand erkendt sig skyldig i at have hævet penge fra den 89-årige kort.

Han nægter dog pure at have været en del af selve bedrageriet.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 89-årig kvinde franarret bankkort: Falsk bankmand snuppet ved hæveautomat

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?