44-årig mand dømt: Sendte sine børn på genopdragelsesrejse i Afrika

En 44-årig mand fra Odense Kommune er i dag ved Retten i Odense kendt skyldig i bl.a. at have sendt to af sine børn til genopdragelse i Afrika.

De to børn, en dreng og en pige, blev sendt til Kenya og Somalia på genopdragelsesrejse i sommeren 2017 til efteråret 2021.

Ydermere er den 44-årige mand dømt for at have mishandlet de to børn, mens de var i Afrika.

Ud over sin egen mishandling af børnene, mens de var i Afrika, blev manden også kendt skyldig i:
– Mishandling og vold mod børnene begået af dømtes familie, lærere og koranlærere med dømtes accept
– At have forsøgt at tvangsgifte sin datter i Kenya
– At have solgt sin datter til sex med en fremmed mand i Kenya
– At have tvangsgiftet sin datter til en mand i Somalia
– At have medvirket til at dømtes datter blev omskåret i Somalia

Endelig er manden kendt skyldig i mishandling mod et tredje af sine børn i Danmark.

Senioranklager Maria Blomsterberg fra Anklagemyndigheden ved Fyns Politi siger: – Det er rigtig grov sag mod flere børn, så jeg er tilfreds med, at han er kendt skyldig i de her forhold.

Strafudmålingen vil ske den 18. april og der vil blive afsagt dom den 25. april 2023

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 44-årig mand dømt: Sendte sine børn på genopdragelsesrejse i Afrika

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?