DEBATINDLÆG: Den økonomiske aftale i har lavet med Regioner og Kommuner kan i ikke være bekendt. I deler milliarder ud til højre og venstre, som ender uden for landets grænser. Men når det gælder Danmarks svage borger er der lukket knapt så meget op for kassen.
I Regionerne bliver der sparet på sundhedsvæsnet og i Kommunerne er det børn og ældre der må mærke sparekniven. Det bliver dyrere, at få passet børnene for at forældrene kan gå på arbejde og tjene til livets ophold og betale skat. Og skoler bliver lukket.
De ældre får det bogstaveligt talt at mærke det på egen krop, ved at de kun bliver tilbudt ET bad om ugen. Jeg kunne spørge jer i regeringen om i kun bader en gang om ugen?
Nej tror jeg nok svaret vil være og godt for det. I må gøre dette om så der kommer flere penge til Regioner og Kommuner så borgerne kan mærke, at i værdsætter, at de har arbejdet et helt liv og fortjener en værdig alderdom.
Per Roswall
Bougne-åsen 3, Gilleleje