Efter fund af menneskeknogler: Intet tyder på et kriminelt forhold

Tidligere på ugen blev der fundet flere menneskeknogler på Børsmose Strand i Oksbøl. Umiddelbart er der dog tale om knogler, der er flere hundrede år gamle.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog mandag klokken 17.34 anmeldelse fra en tysk turist om, at vedkommende havde fundet flere knogler, der kunne stamme fra et menneske, på Børsmose Strand i Oksbøl i Varde Kommune.

Politiet var mandag aften og tirsdag på findestedet for at efterforske fundet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i denne sammenhæng trukket på ekspertise fra blandt andre antropologer i forhold til fundet.

– Umiddelbart er der intet, der tyder på et kriminelt forhold. Der er snarere tale om et fund af arkæologisk værdi. Ud fra de foreløbige undersøgelser er der tale om menneskeknogler, der er flere hundrede år gamle, og som meget vel kan stamme fra en gammel mindeplads i nærheden for døde søfolk, oplyser vicepolitiinspektør Jan Lambertsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Afspærringen blev ophævet tirsdag eftermiddag.

Politiet håndterer knoglerne som alt andet bevismateriale, indtil sagen er endeligt afsluttet.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Efter fund af menneskeknogler: Intet tyder på et kriminelt forhold

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?