Kommunen advarer om ekstreme vejrforhold natten til lørdag

GRIBSKOV: Beredskabet Gribskov varsler vindstød af stormstyrke natten til lørdag mellem 00.00-04.00

Beredskabet Gribskov varsler vindstød af stormstyrke fra nord-vest.

Det skriver Gribskov kommune på deres Facebookside.

De hårde vindstød varsles til at blæse henover Gribskov kommune mellem 00.00-04.00 natten til lørdag d. 7.oktober.

Kommunen lister en række gode råd, så man er forberedt på de hårde vindstød.

Man kan med fordel gennemgå have eller altan for løse genstande.
Derudover anbefaler de, at man lukker vinduer og døre – også i skurer, fastgør trampolinen, sikrer hegnet, lægger flagstangen ned og fastgør skraldespande.

Beredskabet er forberedt på stormvejret i Gribskov kommune.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?