Spar Nord i Helsinge inviterer til åbningsreception – med fokus på et godt formål

HELSINGE: Spar Nord i Helsinge inviterer til åbningsreception af deres nye afdeling i Vp-Arkaden. Spar Nord har planlagt en festlig reception med konkurrencer og aktiviteter for børn og voksne -alt sammen i en god sags tjeneste.

Spar Nord har åbnet en filial i Helsinge, og nu skal skal den indvies med en festlig reception til fordel for ‘Knæk Cancer’.

Det skriver Spar Nord Helsinge i en pressemeddelelse.

Spar Nords hold af erhvervs- og privat rådgivere ser frem til at byde samarbejdspartnere, familie, venner og netværk velkomne til deres åbningsreception, hvor den nye afdeling vil byde på underholdende konkurrencer og aktiviteter for børn og voksne.

I forbindelse med deres reception har Spar Nord valgt, at være med til at gøre en forskel, ved at dedikere deres åbningsreception til ‘Knæk Cancer’, hvorfor der vil være mulighed for at donere et valgfrit beløb via Mobilepay, skriver Spar Nord i pressemeddelelsen.

Uge 43 er ‘Knæk Cancer’ uge
Uge 43 er Knæk Cancer uge, som er et samarbejde mellem kræftens bekæmpelse og TV2.

For 12. år i træk samler Knæk Cancer ind til en række relevante indsatsområder, som i år bl.a. går til Børnecancerfonden.

Knæk Cancer-ugen slutter af med et stort liveshow på Royal Stage i Hillerød, lørdag d. 28. oktober.

Virksomheders støtte er vigtig
I løbet af uge 43 vil der være indsamlingsprojekter forskellige steder i landet til fordel for det gode formål.

Spar Nord Helsinge vil gerne være med til at støtte op om det gode formål, ved at bidrage med deres egen indsamling.

Og det har betydning at virksomheder kører deres egne indsamlinger, da hver 7. kræftpatient bliver syg, mens de er på arbejdsmarkedet. Støtten fra virksomhederne kan skabe håb og optimisme for de mange ramte kolleger og deres pårørende.

Hvis du vil hjælpe Spar Nord Helsinge med at støtte det gode formål, kan man donere et valgfrit beløb til: Mobilepay -nummeret 878757, mækr donationen med: KC301429.

Åbningsreceptionen foregår i Spar Nord Helsinges nye afdeling i Vp-Arkaden 22. Torsdag d. 26. oktober, kl. 14.00-18.00.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?