Lille dreng alene på indkøb vakte bekymring

Tirsdag kl. 16.23 fik politiet en henvendelse fra en anmelder, som i et supermarked på Spånnebæk i Holbæk stod med en lille dreng, som var alene.

Drengen ønskede – som børn jo lærer det – bestemt ikke at oplyse noget om sit navn eller sin bopæl, hvilket bekymrede anmelderen, så politiet blev underrettet.

En patrulje fik i supermarkedet kontakt til drengen som var mere villig til at snakke med politibetjentene, og drengen blev så identificeret som en 6-årig lokal dreng.

Politiet fik så kontakt til hans mor, som oplyste, at drengen efter aftale selv var gået hen i supermarkedet for at handle.

Der var ikke sket drengen noget, men moren blev orienteret om, at politiets opfattelse var, at det var alt for tidligt at lade en dreng i den alder færdes alene i trafikken og i et supermarked.

Som afslutning fik drengen en køretur i patruljebilen hjem til sin bopæl.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Lille dreng alene på indkøb vakte bekymring

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?