Gratis musik-oplevelse: Hør og oplev kvartetten HC4

HELSINGE: Der bydes på et musikalsk krydsfelt af jazz, folk, blues og viser, når den rutinerede kvartet HC4 kigger forbi Helsinge Bibliotek.

Lørdagsmusikken denne formiddag spilles af HC Birkelands kvartet, som præsenterer dansksproget poesi, folk, jazz og blues fra digter, musiker og kapelmester HC Birkeland.

HC Birkeland har skrevet og komponeret alle de sange og tekster, man kommer til at lytte til, alt sammen fra Birkelands seneste album ”Den smalle sti”, der kredser om det personlige og det almene.

“Med venlige melodier og ord, der giver plads til eftertanke berører albummet emner som barndom og nutid og livet i dag”, lyder det i oplægget til koncerten.

Medvirkende denne lørdag er:

HC Birkeland (saxofon, fløjte, mundharpe og sang)
Morten Rolskov (piano)
Ole Rasmussen (bas)
Malene Falck (sang, guitar og percussion)

Som altid foregår lørdagsmusikken i en uformel, men hyggelig ramme inde i biblioteket.
Biblioteket byder på en kop kaffe / te.

Og bedst af alt, så er det ganske gratis, tilmelding ikke nødvendig.

TID: Lørdag d. 28. oktober kl. 11-13,
STED: Helsinge Bibliotek
ENTRE: Gratis, du dukker bare op.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?