Vil du være med til at udvikle Helsinges nye folkepark? Tilmeld dig nu

HELSINGE: Et grønt byrum er under udvikling, hvor borgere, erhvervsliv og foreninger samler kræfterne til etableringen af Helsinges nye folkepark.

Etableringen af en folkepark, hvor børn, unge og ældre kan mødes og dyrke fællesskabet på tværs af generationer – mentalt sportsligt og kulturelt, er under udvikling.

Og din mening tæller.

Derfor inviterer foreningen, Helsinge-Danmarks bedste børneby, alle interesserede borgere med til brainstormmøde.

Det skriver de i deres invitation i begivenheden ‘Folkepark i Helsinge-Brainstormmøde’ på deres Facebookside.

‘Borgernes input til folkeparken er vigtig, for at skabe er solidt fundament for det kommende etablerings-arbejde af folkeparken’, siger Kamilla Brøckner Barslund, formand for foreningen, til Netavisen Gribskov.

Peptalk og pre-projekt
Brainstormmødet er opstarten af pre-projektet til etableringen af en folkepark i Helsinge, og skal altså danne fundament for den egentlige etablering af Helsinges nye Folkepark.

For at motivere de deltagende til at bidrage med forslag til mødet vil Jesper Gisli, tidligere chefredaktør på Ugeposten, starte projektet med en peptalk.

Der vil blive serveret mad og drikke til arrangementet.

Hvis du har gode forslag til projektet, så tilmeld dig til mødet nu. Der er sidste tilmeldingsfrist på mandag d. 6. november.

For at deltage i Brainstomrmødet om Helsinges nye folkepark skal man tilmelde sig på mail: kh@danmarksbedsteborneby.dk

Mødet foregår onsdag d. 8. november, kl. 17.00-20.00 i Gribskov erhvervshus – Vestergade 13, 3200 Helsinge.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?