HÅNDBOLD: Tæt kamp mod Fredericia

HÅNDBOLD: Der udspillede sig en intens duel, da Nordsjælland Håndbold fredag aften stod over for Fredericia Håndboldklub på hjemmebane i Helsinge Hallerne.

Kampreferat: Søs Kjærgaard.

Fredericia Håndboldklub (FHK) måtte tage turen til Helsinge, da de fredag aften skulle op imod Nordsjælland Håndbold, som befinder sig på 10. pladsen i herreligaen. FHK ligger omvendt på andenpladsen og der var derfor vigtige punkt på spil i et opgør, der testede begge holds færdigheder.

NSH, der tidligere havde imponeret med en stor sejr over Holstebro, håbede på at fortsætte den gode form på hjemmebanen.

Første halvleg blev indledt af FHK, men NSH’s Kristian Olsen satte hurtigt et mål på tavlen. Begge hold fulgtes derefter tæt ad, og målmændene fra begge sider måtte levere afgørende redninger. Kampen var præget af intensitet, og begge hold udnyttede hinandens fejl.

Jeppe Cieslak fra NSH udlignede til 4-4, men FHK bevarede styringen, og da NSH’s Matias Campbell kort efter begik en fejlaflevering, var FHK hurtig til at tage føringen. Og på trods af NSH’s ihærdige forsøg på at indhente føringen, fortsatte FHK den offensive stil, og holdet førte med tre mål, 14-17, ved pausefløjt.

Anden halvleg
Anden halvleg startede med NSH i boldbesiddelse. Hjemmeholdet mistede dog hurtigt kontrollen over bolden, hvilket FHK udnyttede til at øge føringen yderligere til 14-18.

NSH havde svært ved at bryde igennem FHK’s forsvarsmur, og holdet udbyggede deres forspring. NSH’s forsøg på et comeback blev udfordret af FHK’s stærke forsvar og dygtige målmand. FHK holdt sig foran og sikrede sig en sejr med en endelig score på 28-33.

Kampens spiller blev NSH’s Kristian Olsen, der leverede en imponerende præstation. Topscorer for NSH blev Kristian Olsen og Nichlas Hald Christensen med seks mål hver.

Der var god opbakningen til hjemmeholdet. Foto: Jakob Kjærgaard.
Mere info kan hentes hos www.tophaandbold.dk.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?