Ældre svindlet over telefonen

Mandag kl 18.31 fik politiet anmeldelse om, at en kvinde i 70 års-alderen i Kalundborg var blevet ringet op af en mand, der påstod, at han var fra Nordea, og at han kunne se, at der var blevet trukket 4000 kr på kvindens konto.

Han overbeviste derefter kvinden om, at det var nødvendigt at sende et bud fra banken for at hente hende dankort.

Han ankom da også kort efter og beskrives som A: mand, brun i huden og med kort sort hår. Han var 25-30 år, 180-185 cm høj, spinkel af kropsbygning, talte dansk og var iført en mørk langærmet trøje eller jakke med lynlås i fronten samt mørke bukser.

Manden fik både dankort og pinkode og nåede derefter at hæve 9600 kroner i en lokal hæveautomat, før kvindens datter fattede mistanke og alarmerede politiet.

En tilsvarende sag blev anmeldt kl 19.10, hvor en kvinde i 80’erne på Vænget var blevet kontaktet af en mand fra banken, der kunne se, at der var hævet 800 kroner på kvindens konto og at han derfor ville sende et bud forbi for at hente hendes dankort, hvilket da også skete kort efter, mens kvinden fortsat havde ”bank-manden” i røret.

Kort efter fattede kvinden mistanke og spærrede sit kort. Det er endnu uvidst, om gerningsmændene har nået at hæve penge på det.

Manden beskrives som 30-35 år, 180-185 cm høj, slank af kropsbygning, brun i huden og med brune øjne. Han talte dansk og have kort, tykt, mørkt hår og var klædt i sort tøj.

Midt- og Vestsjællands Politi skal igen opfordre både pårørende og personer, der som plejepersonale har kontakt til ældre i eget hjem, om at snakke med de udsatte ældre om risikoen for svindel.

Banker og myndigheder vil aldrig på den måde tage kontakt over telefonen og bede om at få udleveret dankort eller andre personlige oplysninger.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?