Kvinde truet på livet: Bandemedlem satte pistol for hovedet af kvinde – og trykkede af

Østjyllands Politi fremstillede onsdag kl. 11.00 en 20-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for flere forskellige forhold, herunder forsøg på manddrab, våbenbesiddelse og trusler på livet.

Mandag kl. 13.24 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 26-årig kvinde tidligere på dagen var blevet truet med pistol på sin hjem adresse i Tilst af en 20-årig mand, kendt fra bandemiljøet i Østjylland.

Manden skulle ifølge Ekstra Bladet have trængt ind hos kvinden ved at knuse en rude med en bushammer, og herefter have udsat hende for vold som blev afsluttet ved at sætte en pistol for hovedet af kvinden – og trykke af.

Pistolen klikkede dog og skuddet gik ikke af af ukendte årsager.

De to personer kendte hinanden i forvejen, men den 20-årige mand var flygtet fra stedet, da politiet var fremme kort tid efter anmeldelsen kl. 13.24, mandag.

Politiet ledte intensivt efter den 20-årige mand, hvilket tirsdag kl. 12.00 førte til, at han blev fundet og anholdt på en adresse i Brabrand.

Ifølge Ekstra Bladet er ofret en kendt kvindelig realitydeltager, der har medvirket i et stort realityprogram på dansk tv.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved dagens grundlovsforhør, og Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

Den 20-årige mand blev i grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger frem til mandag d. 8. januar 2024. Han erkender delvist, men nægter sig skyldig i forsøg på manddrab.

Kendelsen blev kæret til landsretten.

 

 

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Kvinde truet på livet: Bandemedlem satte pistol for hovedet af kvinde – og trykkede af

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?