En 56-årig mand måtte aflevere både en lånt bil og sit kørekort pga. vanvittig spirituskørsel.
Fredag morgen kl. 07.35 blev en 56-årig mand fra Stevns standset af politiet, da han kom kørende ad Vordingborgvej i sydlig retning, på trods af, at han var voldsomt påvirket af alkohol, hvilket manden erkendte.
Patruljebilens alkometer blev blæst op på over 2, hvilket udløser beslaglæggelse af køretøjet efter reglerne om vanvidskørsel.
Mandens førerret blev inddraget på stedet, og bilen blev ligeledes beslaglagt på stedet.
Sagen skal nu for en dommer, der skal afgøre, om bilen, som manden ikke selv ejer, skal konfiskeres.
Manden fik udtaget en blodprøve til sagen, som afgøres på et senere tidspunkt.