Så er der snart Kaos ved Kanalen

GILLELEJE: Den 17.-18. juli går der børnefestival i den, når Kaos ved Kanalen skydes i gang.

Det er i samarbejde med Gilleleje Bibliotek og Billedskolen Gribskov at Kulturhavn Gilleleje har fået skruet et kreativt og gøgleriske program sammen til alle fremmødte børn.

Der skal danses, trommes, males, leges og meget mere, når festivalen bliver åbnet for masserne omkring 10.30.

I år er der skruet op for mængden af workshops både på og udenfor scenen, da dette var et højt ønske fra børnenes side.

Den perfekte afslutninger bliver dog når cirkus Volantes slutter af med SLABAM! Her kan alle nyde en moderne cirkusforestilling med gøgl, humor og hæsblæsende akrobatik.

Så er du mellem 3- 10 år så tag familien under armen, kom og nyd nogle timer med kulturelle oplevelser, sjov og kaos sammen med en masse andre.

Billetter købes på www.gillelejebio.dk og koster 60 kr. pr. dag

”Kaos ved Kanalen” gennemføres med støtte fra Nordeafonden, Kulturrådet Gribskov, Sol og Strand, Det grønne hus, Musik i lejet og Kulturhavn Gillelejes venner.

Program:

Onsdag d. 17. juli

10.30               Åbningstale ved Borgmester Bent Hansen

10.35               Trommeworkshop ved Sylvester the masterdrummer 

12.30               Hatteteater med Honningbanden

Workshops:
Sværdbygningsbod, cirkusworkshop v. kufftértcirkus, lav dine egne uldbolde mal på t-shirt, lav badges, smykkeworkshop, bliv ansigtsmalet, workshop v. billedskolen

Torsdag d. 18. juli

 10.30               Åbning af Kaos ved Kanalen med Kuffertcirkus

12.30               Dans med Nordkystens balletskole

14.00               SLABAM! Cirkusforestilling ved Volantes

Workshops:
Tryllestavsværksted, Bueskydningsbod, lær at ansigtsmale ved Sminkehjørnet, leg med balloner og sæbebobler, Cirkusworkshop ved Kuffertcirkus, badge- og smykkeworkshop.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?