DMI: Chance for skybrud og lokale oversvømmelser

GRIBSKOV: DMI varsler kraftig regn, skybrud og lokale oversvømmelser over store dele af landet.

Også i Gribskov skal man berede sig på et par våde dage med op til 80 mm regn.

Foruden en kraftig regn, er der mulighed for skybrud, som betyder, at der kommer mere en 15 mm regn på blot 30 minutter.

“Som følge af de store mængder regn vil der også kunne forekomme lokale oversvømmelse og vær opmærksom på, at vand kan samles i lavtliggende områder f.eks. kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes”, oplyser DMI.

Det ustadige vejr kommer sig af, at Danmark er placeret på grænsen mellem en varm og fugtig luft fra øst- og central-Europa som skubber mod en køligere luft over Vesteuropa. Det skaber et lavtryk med tilhørende fronter over Belgien.

“Lavtryk og fronter ventes herefter at bevæge sig nordpå op mod Danmark og ventes i perioden fra fredag aften og frem til lørdag aften at kunne give store mængder regn over en større del af landet”, forklarer DMI.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?