Københavns Politi fik et kraftigt behov for at få en alvorlig snak med en mandlig bilist på Østerbro, onsdag aften.
Her forvandlede en 29-årig mand sig til tidligere ejer af en Tesla Model 3, da han onsdag aften kørte vanvidskørsel på Lautrup Kaj på Østerbro.
I forbindelse med Københavns Politis hastighedskontrol på stedet, blev køretøjet målt til at køre vanvittige 115 km/t i en 50 km zone.
Føreren og ejeren af bilen var en 29-årig mand som blev sigtet for vanvidskørsel og dermed måtte vinke farvel til sin Tesla Model 3 – som blev beslaglagt på stedet – og sit kørekort.