Dødsulykke: Chauffør knust under 1,3 tons tungt stålelement

Den 18. juli omkom en udenlandsk chauffør i en arbejdsulykke på Vestas’ grund i Nakskov, inden han blev dræbt af et stålelement fra sin lastbil nåede han at udtrykke bekymring for sikkerheden ved hans last på lastbilen.

En mandlig lastbilchauffør i 60’erne blev dræbt på stedet d.18. juli i en tragisk arbejdsulykke i Nakskov, hvor han skulle aflæsse fire stålelementer med en individuel vægt på 1,3 tons til vindmølleproducenten.

Nyhedsbureauet Ritzau har fået indsigt i en rapport fra Arbejdstilsynet, hvoraf det bla. fremgår chaufføren havde oplevet at stålelementerne på hans lastbil ikke sad ordentligt fast. De fire stålelementer, der hver vejede 1300 kilo, bruges til at transportere store vindmøllevinger.

En medarbejder fra Vestas tog imod chaufføren, som fortalte, at han ikke var sikker på at stålelementerne var surret rigtigt, chaufføren havde mærket at stålelementerne havde stået ustabilt under kørslen og han havde bla. sat farten ned i sving.

En truckchauffør fra Vestas kom herefter ud til lastbilen for at aflæsse lastbilen – lastbilchaufføren var på den anden side i færd med at løsne spændestropperne henover transportelementerne.

Vestas medarbejderen opdagede nu at et af stålelementerne var væltet ned og chaufføren lå fastklemt under det 1,3 tons tunge element. Truckføreren kunne ikke alene løfte elementet væk og tilkaldte straks hjælp.

Redningsmandskab ankom kort efter, og efter sikring af den ustabile last på lastbilen fik man befriet lastbilchaufføren, som dog ikke kunne reddes og blev erklæret død på stedet.

Dødsulykken skyldtes ifølge rapporten fra Arbejdstilsynet bla. chaufførens egen mangelfulde sikring og kontrol af lasten, samt procedurer hos det polske transportfirma – som har fået udstedt et strakspåbud – og underleverandøren.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Dødsulykke: Chauffør knust under 1,3 tons tungt stålelement

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?