Kendt svindelnummer: Mænd i engelsk bil ville bytte guld for penge

Tirsdag formiddag kl. 11.29 modtog politiet flere anmeldelser om, at to mænd i en mørk personbil med engelske nummerplader havde forsøgt at standse adskillige biler på Skovvejen mellem Jyderup og Kalundborg.

De to mænd kørte frem om tilbage på strækningen og steg flere gange ud af bilen, som de parkede på vejen med haveriblinket tændt. De forsøgte at tage kontakt til mange forbipasserende bilister.

En patrulje kom frem til stedet, men fandt ikke de to mænd eller deres bil. En af de bilister, der var blevet standset, fortalte patruljen, at de to mænd havde spurgt ham, om han ikke kunne overføre nogle penge til deres betalingskort, da dette ikke virkede, hvilket manden afslog.

Kl. 12.57 anmeldte en 34-årig mand fra Holbæk, at han var blevet kontaktet af nogle mænd, som var kørende i samme bil på en tankstation på Kalundborgvej. Denne mand blev tilbudt noget guld i bytte for kontanter, hvilket manden afslog. Han forlod derefter stedet.

En patrulje blev igen sendt afsted, men fandt ikke frem til mændene på de engelske nummerplader.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Kendt svindelnummer: Mænd i engelsk bil ville bytte guld for penge

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?