En 82-årig kvinde fra Gilleleje kontaktede torsdag eftermiddag kl.16.11 politiet og oplyste, at hun havde været udsat for bedrageri.
”Nordea” havde kontaktet hende telefonisk, og efterfølgende var en mand mødt op på hendes adresse og havde fået udleveret kort og kortoplysninger.
Gerningsmanden havde efterfølgende hævet et større beløb fra den 82-årige kvindes konto.
Undgå at blive svindlet i telefonen
Vær altid opmærksom, hvis nogen ringer til dig uopfordret eller fra et ukendt nummer.
1. Drop høfligheden og smæk røret på!
2. Udlevér ikke personlige oplysninger eller bankoplysninger til personer, du ikke kender
eller stoler på.
3. Det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge eller udlevere dit kreditkort. Politiet, banken eller
en anden offentlig myndighed vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge, udlevere dine personlige oplysninger, eller dit bankkort.
4. Ring til dine pårørende, banken eller den påståede myndighed, hvis du bliver det
mindste i tvivl.
5. Ring til politiet på 114, hvis du har været udsat for telefonsvindel.