GRIBSKOV: På næste onsdag kan man lære, hvordan en hjertestarter fungerer og hvad man kan gøre, hvis man opdager en der falder om med hjertestop. Det sker når Hjerteforeningen Gribskov inviterer til Hjertestarterdag i Gilleleje.
Kulturhavnen er vært for Hjerteforeningen, når den onsdag d. 16/10 fra kl. 11-15 markerer den internationale Hjertestarterdag. Her vil man kunne få en demonstration i hjertemassage på en genoplivningsdukke og få lært, hvad man skal gøre, hvis det en dag kommer til at bruge en af de mange hjertestartere, som hænger rundt om i kommunen.
Alle er velkomne til at dukke op på selve dagen, og er du nysgerrig på, hvor man finder den nærmeste hjertestarter fra din bopæl – og hvordan man bliver hjerteløber, så kig forbi denne hjemmeside: Find en hjertestarter.