Omkring kl. 01.00 ringede en borger på Mågevej, Risskov, til vagtcentralen og oplyste, at han var blevet mistænksom, da hans lys i garagen pludselig blev tændt.
Han kiggede ud og kunne se 3 personer i mørkt tøj, som sneg sig rundt. Desværre opdagede de 3 personer at de var afdækket og stak af til fods i retning af Svanevej.
Heldigvis lå der en hundepatrulje i nærheden, som blev sendt afsted til stedet, sammen med flere andre patruljer og kort tid efter kunne hundepatruljen standse tre personer på gaden, som svarede til signalementet.
De havde ikke umiddelbart nogle tyvekoster på sig, men da hundepatruljen efterfølgende lod hundene går spor ned mod gerningsstedet, blev der fundet koster fra yderligere to andre indbrud i biler i området.
De tre mænd, på henholdsvis 15, 16 og 27 år blev anholdt og sigtet for indbrud i bil.