En 91-årig kvinde fra Hørsholm påkørte tirsdag formiddag klokken 11.21 en 74-årig kvinde.
Ulykken skete, da den 91-årige svingede til højre i krydset Usserød Kongevej/Tjørnevej i Hørsholm, hvor den 74-årige kom gående.
Den 74-årige kvinde fra Hørsholm blev kørt til hospitalet i kritisk tilstand.
Nordsjællands Politi kan ikke give yderligere oplysninger om den 74-årige kvindes tilstand.