GILLELEJE: Kulturhavnen i Gilleleje byder på lørdag på et genhør og gensyn med én af Danmarks allerbedste DJ’s – nemlig Katrine Ring, som har begejstret de tidligere gange, hun har spillet på Kulturbroen.
– Cool og veloplagt musik serveret med nærvær og charme – det bliver en pragtfuld eftermiddag på Kulturbroen, skriver Kulturhavn Gilleleje i en pressemeddelelse.
Arrangementet løber af stablen på lørdag den 31. juli kl 15-18, og der er gratis entre mens øl, vand og vin kan købes i restaurant Bolværket eller i baren på Broen.