23-årig snuppet uden kørekort

HELSINGE: Mandag fik en ung mand fra Helsinge problemer, da han ikke benyttede sin sikkerhedssele på Motorringvejen ved Rødovre.

Simpel manglende brug af en sikkerhedssele fik en politipatrulje fra Københavns Vestegns Politi til at stoppe en 23-årig mand på Motorringvejen ved Rødovre, mandag aften kl. 20.48.

Det viste sig hurtigt at den 23-årige mand fra Helsinge ikke havde noget kørekort og han blev derfor sigtet for at køre bil uden førerret.

Han blev desuden også sigtet for ikke at anvende bilens sikkerhedssele, og samlet løber de to sigtelser op i bøder på minimum 8.500 kroner.

Fakta:
Kørsel uden kørekort koster mindst 7.000, mens en manglende sele koster 1500 – forudsat at det er første gang.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?