To sexovergreb mod børn

FREDERIKSSUND: Igen har en ung sex-krænker slået til på stisystemet omkring Bakkekammen, Græse Bakkeby. Denne gang forulempede han to drenge med knap en times mellemrum mandag eftermiddag.

To drenge, begge 11 år gamle, blev seksuelt forulempet eller forsøgt seksuelt forulempet mandag eftermiddag.

Det ene overgreb skete kl. 13.15, og allerede kl. 14.20 slog gerningsmanden igen til på stisystemet ved Bakkekammen i Græse Bakkeby, og begge gange var sexkrænkeren en dreng på 14-16 år.

Det fortæller Kenneth Støvhase, der er efterforskningsleder ved afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Nordsjællands Politi i Helsingør.

Begge drenge forklarer at den unge dreng, som har forsøgt at forgribe sig på dem, er kommet kørende på en sort/hvid knallert med mærke som lignede et lyn. sexkrænkeren havde også en hvid styrthjelm på.

Ved begge overgreb mandag var drengene blevet skræmte og det er lykkedes for dem begge at slippe væk fra overfaldsmanden.

Mandagens forsøg på sexovergreb på smådrenge ligner meget et sexovergreb som fandt sted for godt 14 dage siden, helt præcist d. 20 juni.

Her blev en kun 9 år gammel dreng seksuelt forulempet på et stistystem i Græse Bakkeby, hvor en ung mand på en tilsvarende knallert antastede den 9-årige dreng og spurgte, hvad klokken var. Den ni-årige dreng havde ikke ur på, og herefter så gerningsmanden sit snit til at forulempe barnet seksuelt.

I forbindelse med efterforskningen kom det frem at en 10-årig pige tilbage i maj også var blevet stoppet af en ung fyr, der spurgte, hvad klokken var, det fik dog pigen til at sætte i løb, og hun nåede hjem uden at have været udsat for noget.

Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra beboere og/eller vidner, der har set eller hørt noget.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på 114, og man skal bede om at få kontakt til afdelingen for personfarlig kriminalitet i Helsingør.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: To sexovergreb mod børn

Danmark

To sexovergreb mod børn

FREDERIKSSUND: Igen har en ung sex-krænker slået til på stisystemet omkring Bakkekammen, Græse Bakkeby. Denne gang forulempede han to drenge med knap en times mellemrum

Læs artiklen

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?