MÅRUM: En sort Chrysler varebil blev smadret i en soloulykke onsdag aften ved 21-tiden. Vidner til uheldet var chockerede over bilistens kørsel, hvor der bla. blev overhalet for fuldt optrukne striber og med meget høj fart, blot sekunder før ulykken skete.
Det var ikke et banalt eller hændeligt uheld, da en sort Chrysler van røg af vejen kort før Mårum.
Vidner var få øjeblikke før blevet overhalet med meget høj fart, og for dobbelt optrukne spærrelinier af varebilen og disse blev også vidner til afslutningen på den vanvittige kørsel.
En yngre mand var fører af den sorte varebil som, læsset med bla. nogle sengebunde, kørte i retning mod Mårum ad Helsingørvej og i de skarpe svinge før rundkørslen i Mårum går det også alvorligt galt.
Bilens fører havde tydeligvis ikke forventet at svingene var så skarpe som de er, og allerede i første sving mister bilisten kontrollen over den tunge varebil og det gør at han overstyrer ind i det næste sving.
Herefter klarer centrifugalkraften resten, bilen skrider sidelæns ned i grøften i modkørende vognbane, hvor den kurre godt 50-60 meter før bilen kolliderer med nogle mindre træer, og derfra slynges flere meter op i luften.
Efter at have foretaget sin lufttur, endte bilen på alle fire hjul i grøften, hvor vidner hurtigt løb den kvæstede bilist til hjælp.
Politi, ambulance og brandvæsen blev tilkaldt til ulykkesstedet, hvor det i første omgang forløbd at bilisten sad teknisk fastklemt, men da ambulanceredderne og akutlægen kom til stedet kunne de få bilisten lempet ud på en sikker måde uden at skære bilen i stykker.
Kilder oplyser på ulykkesstedet at bilisten er sluppet utroligt heldigt fra ulykken, der er formentlig kun tale om mindre skrammer og sår på trods af at ulykken skete med meget høj fart.
Kort før kl. 21.50 var uheldsstedet ryddet, og alle køretøjer kørt fra stedet.