ØLSTYKKE: Søndag aften endte tragisk for en sagesløs fodgænger, kvinden blev ramt af en bil, og dræbt på stedet, idet bilen skred ud og rullede ud på en mark.
Selve årsagen til ulykken er endnu uklar, men det tyder umiddelbart på at for høj fart på den meget smalle vej udløste ulykken hvor en 50-årig kvinde blev dræbt på stedet.
Kvinden gik i retning mod Ølstykke, og havde placeret sig korrekt ved at gå i venstre side af vejen så hun gik imod trafikken.
En Toyota personbil, med en 22-årig fører samt to passagerer, kommer med 80-90 km/t ifølge føreren selv kørende mod Ølstykke, således at bilen kører samme vej som kvinden går.
Et tragisk og ufatteligt sammentræf gør at føreren af bilen mister herredømmet over bilen, da den kommer for langt ud i højre side af den smalle vej, herefter skrider bilen sidelæns tværs henover vejen og rammer den 50-årige kvinde som bliver dræbt på stedet.
Ifølge Politirapporten.nu’s oplysninger så blev kvinden erklæret død på stedet af akutlægen.
Bilen fortsatte 40-50 meter ud på marken, hvor den slog mindst en kolbøtte, før den lå stille på alle fire hjul.
De tre personer i bilen er ifølge vagthavende, Nordsjællands Politi, sluppet mirakuløst med mindre skader fra ulykken.
Den 22-årige fører er dog stærkt chockeret og det har ikke været muligt at afhøre hende endnu, mandag ved middagstid.
Brandvæsen og politiets teknikere arbejdede helt frem til kl. 01.45 på gerningsstedet, først omkring kl. 02.00 var alt samlet ind og fjernet, bilen køres formentlig til teknisk undersøgelse.
Politiet nåede ikke at underrette de pårørende om ulykken, før de selv havde opdaget det, idet de boede meget tæt på ulykkesstedet.