HELSINGØR: To mænd var usædvanlige dårlige i diciplinen ‘tyveri af betalingsautomat fra solcenter’ natten til torsdag på Kongevejen.
Natten til torsdag kl. 03.10 blev politiet alarmeret om et igangværende indbrud i et solcenter på Kongevejen, hvorfra to mænd kort efter flygtede uden deres bytte.
De to håbefulde tyveknægte knuste ruden i solcentret med en flise, hvorefter de fastgjorde et kraftigt reb til stedets betalingsautomat.
Den modsatte ende blev fastgjort i en kassevogn, og herefter var planen tydeligvis at automaten skulle blive revet ud af væggen, men tyvene havde overset en detalje.
Det medbragte reb var ganske enkelt ikke stærkt nok, og knækkede med et højt smæld da de forsøgte at trække til med kassevognen.
Tyvene indså herefter deres nederlag, og flygtede fra stedet i deres røde varevogn.
Tyvene havde dog nået at lave en hel del skade på solcentret, bla. ruden måtte skiftes, ligesom væggen med automaten havde lidt stor skade.