Tyv kørte galt med tyvekoster i bilen

VEKSØ: En banal trafikulykke viste sig at være et svineheld for politiet, og det sorteste uheld for en indbrudstyv. 

 

En 36-årig mand forulykkede på Søsumvej,  onsdag kl. 05.36, idet han påkørte et træ og blev lettere kvæstet.

Ulykken forklarede den 36-årige mand som værende en kikset parkering, men selvom bilisten helst ikke ville have politiet indblandet, så mødte en patrulje alligevel op på stedet.

Betjentene kunne se at bilen var proppet med forskelligt lingeri, og det vakte betjentenes mistanke om urent trav hos den 36-årige mand.

Netop som betjentene meldte ind om deres mistanke, modtog Nordsjællands Politi melding om indbrud i en butik hvor der var stjålet en del lingeri.

Indbruddet var begået hos ‘Silhouet Lingeri’ i Egedal Centret, kort før den 36-årige forulykkede og altså præsterede at afsløre sig selv som indbrudstyv.

Den 36-årige mand blev under politibevogtning  kørt med ambulance til Herlev Hospital, hvor lægerne kunne konstatere at han var sluppet med en brækket ankel.

Den 36-årige mand er kendt af politiet som kriminel, men det ligger dog flere år tilbage, og nu kan han se frem til en ny kontakt med retssystemet efter sit totale kiks som indbrudstyv.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?