GRIBSKOV: Enhedslisten indbyder til stormøde med fokus på den grønne omstilling. Alle velkomne.
Hvad kan vi gøre for at fremme den grønne omstilling i Gribskov Kommune? Sådan lyder spørgsmålet fra Enhedslisten, der 23. oktober fra kl. 19 indbyder til åbent møde på mezzaninen i Kulturhavn Gilleleje.
“Gribskov Kommune har mange grønne udfordringer. Vores landskab mellem hav, skov og andre naturområder, by- og landbrugsområder, sommerhusområder giver et bredt emnefelt og mange interessemodsætninger når problemerne skal løses. Men klima- og miljøproblemerne er for vigtige til at det må bremse os. Hvis vi ikke lykkes med en grøn omstilling, bliver alle andre problemer på sigt ligegyldige”, forklares det i oplægget til mødet, som alle er velkomne til at deltage i.
Programmet:
19:00 – 20:00 Paneloplæg
20:00 – 20:15 Pause
20:15 – 21:30 Debat i salen og afrunding
Enhedslisten har inviteret en række personer med indsigt i grøn omstilling til et panel som giver oplæg til videre debat med de fremmødte borgere og politikere.
Deltagere er:
Christian Fromberg, Greenpeace
Jens Friis Lund, Klima- og Omstillingsrådet
Louise Køster, Rabarbergaarden, Levedygtigt Landbrug
Maria Toft, Klimabevægelsen
Mathias Slott, Den Grønne Ungdomsbevægelse
Tobias Udsholt, Tænketanken Hav
TID: 23. oktober kl 19:00 – 21:30.
STED: Mezzaninen, Kulturhavn Gilleleje, Peter Fjelstrups Vej 12, 3250 Gilleleje.
ENTRE: Gratis adgang.